Her finder du de betingelser, der gælder for handel med BUYAPORT aps via www.graypants.dk


Bestilling
Du kan kun afgive bestilling af varer via www.graypants.dk og ved at vælge den/de produkter, som du ønsker at købe, for herefter at gå til betalingsmodulet for at afregne. Alle anførte priser er i Danske Kroner (DKK) og inklusive 25% moms.

Når du afgiver en bestilling, tilbyder du at købe de valgte produkter i henhold til disse betingelser.

Når BUYAPORT aps accepterer din bestilling, modtager du en ordrebekræftelse, der sendes til den e-mailadresse, som du har oplyst på bestillingsformularen. Hvis der er problemer med bestillingen, forsøger BUYAPORT aps at kontakte dig telefonisk eller via e-mail. 

Selv om BUYAPORT aps bestræber sig på at levere alle produkter, der er angivet i ordrebekræftelsen, kan der opstå situationer, hvor BUYAPORT aps ikke kan levere produkterne, f.eks. (i) fordi produkterne ikke længere er i produktion, eller (ii) fordi, der har været fejl i prisangivelserne på webstedet. I sådanne tilfælde kontakter BUYAPORT aps dig og foreslår eventuelt at levere et andet produkt. Hvis du ikke er interesseret, annullerer BUYAPORT aps bestillingen af det/de produkt/er, som ikke kan leveres, og opkræver ikke købesum for disse produkter.


Priser
Priserne på produkterne fremgår af webstedet ud for hvert produkt, og ligeledes af ordrebekræftelsen og efterfølgende tilsendte faktura. Alle priser er i Danske Kroner (DKK), inklusive moms og andre afgifter.


Betaling
BUYAPORT aps modtager følgende danske betalingskort: Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Eurocard og VISA Electron, samt betaling via EAN for offentlige institutioner.

Når du afgiver din bestilling skal du opgive kreditkortoplysninger. Beløbet hæves først på dit kort, når produkterne afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Produkterne afsendes ikke før kortudstederen har godkendt betalingen. Leveringsadresse og betalingskort skal være dansk.

Som betalingsløsning anvendes PayPal, der er krypteret. 

Der tages ikke gebyr ved betaling på www.graypants.dk.


Levering
Der leveres udelukkende til adresser i Danmark. 

I henhold til betingelserne i punktet Priser, vil BUYAPORT aps levere de produkter, som er bestilt og angivet på ordrebekræftelsen.

Den normale leveringstid beregnes til 2-4 hverdage, fra du har modtaget ordrebekræftelsen. Er produkterne forsinket eller i restordre, vil du få besked om forventet levering via e-mail. Levering sker kun på hverdage i tidsrummet mellem kl. 8:00 og 16:00. Er der ingen på adressen, når forsendelsen leveres, tages forsendelsen med igen og en anmeldelse fra transportøren lægges i postkassen. Du bedes da selv kontakte transportøren for at aftale nyt leveringstidspunkt.

Anføres der ved afgivelse af ordren, at forsendelsen må stilles, overgår ansvaret for forsendelsen og indholdet til kunden i det øjeblik, transportøren har stillet forsendelsen på den af kunden anførte leveringsadresse. 

Levering sker med dansk fragtmand.

Herunder kan du se, hvad din forsendelse koster:

  • Fragt: kr. 79,00
  • Ved samlet køb over kr. 1.500 leveres varerne fragtfrit.


Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret/returret, fra den dag produktet er leveret til dig. Hvis du vil benytte retten til at returnere et produkt, skal du kontakte www.graypants.dk v/BUYAPORT aps på telefon +45 / 39 42 42 92 mellem 08:30 og 16:00 fra mandag til torsdag, fredag til kl. 15:30 og får oplyst et RMA-returnummer. Du kan også vælge at benytte vores standard-fortrydelsesformular og sende med retur. Den finder
her.

Herefter skal du, for egen regning, sende produktet tilbage.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af forsendelsen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.


Returnering
Du skal sende det/de bestilte produkt/er retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af produktet. Ved returnering er du ansvarlig for, at produktet er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for produktet fra tidspunktet for forsendelsens levering til dig.


Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af produktets værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå produktets art, egenskaber og den måde, det fungerer på. Med andre ord – du kan prøve produktet på samme måde, som hvis du prøvede det i en fysisk butik.

Hvis produktet er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi det som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af produktets handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså kun gøre det samme, som man kan i en fysisk butik: Du må afprøve produktet, men ikke tage det i egentlig brug.


Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis hele det beløb du har indbetalt til os, tilbage, herunder også evt. opkrævende leveringsomkostninger på kr. 79,- (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.  I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne fra købsbeløbet.

Retur-fragtomkostninger følge af dit eget valg om returnering af produktet, krediteres ikke.

Vi overfører ikke tilbagebetalingen før vi har modtaget produktet retur og konstateret at det er i orden. Tilbagebetaling sker til samme betalingsmiddel/kort, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.

Hvis du fortryder købet, skal produktet sendes til:
BUYAPORT aps, Lager, Pakhus 52, Port 8, 2150 Nordhavn.

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse herom og aflevere produktet personligt på ovenstående adresse i tidsrummet man-tors kl. 08:30-16:00 og fre kl. 08:30-15:30. Husk at du inden returnering kan gennemføres, skal kontakte os for at få et RMA-returnummer oplyst. 


Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal sørge for at produktet er i sin originale emballage og vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller din faktura. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores standardfortrydelsesformular som du kan hente her.

Bemærk! Vi modtager ikke forsendelser sendt pr. efterkrav.

 

Fejllevering og defekte varer - reklamation
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler på www.graypants.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få produktet repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Almén slidtage anses ikke for at være reklamationsberettiget.

 

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved produktet. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Vi opfordrer til at du ser din levering igennem straks efter modtagelsen.

 

Returfragt
Du skal kontakte os og aftale om produktet skal sendes retur eller blot kan bortskaffes. I så fald at produktet skal indsendes til os, arrangerer vi afhentning af forsendelsen på din adresse. Er reklamationen berettiget og aftales det at du selv indestår for fragten retur til vores adresse, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger.


Varen sendes til
BUYAPORT aps, Lager, Pakhus 52, Port 8, 2150 Nordhavn.


Vi har brug for følgende information, når du sender produktet retur til os
Modtager du mod forventning et forkert eller defekt produkt, bedes du hurtigst muligt orientere os pr. e-mail customerservice@buyaport.com eller pr. telefon +45 / 39 42 42 92, om hvori fejlen eller defekten består. Vær opmærksom på, at dit ordrenummer tydeligt skal fremgå. Når du returnerer produktet, skal du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke forsendelser sendt pr. efterkrav.

Husk at sende produktet tilbage i forsvarlig emballage og at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine rimelige fragtomkostninger.


Telefonisk support
Der opkræves ingen ekstraomkostninger for telefonisk support til produkterne. Den telefoniske support omfatter kun telefonisk rådgivning og vejledning i relation til brugen af produkterne, indstilling, installering og lignende. 

Telefonisk support er åben på telefon +45 / 39 42 42 92 mellem kl. 08:30 og 16:00 fra mandag til torsdag og fredag til kl. 15:30. 

I forbindelse med telefonisk support forsøger vi at besvare dine spørgsmål, når du ringer til os. Vi kan ikke garantere, at vi kan besvare dine spørgsmål fyldestgørende. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for os at ringe tilbage senere.


Forbrugersikkerhed
Som kunde på www.graypants.dk v/BUYAPORT aps, har du altid de rettigheder, som fremgår af gældende lovgivning på området. Du kan læse mere om forbrugerstyrelsens vejledning til sikker e-handel her: 
http://www.forbrug.dk/Raad-og-rettigheder/Ehandel/Nye-Regler


Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, kan du rette henvendelse til os på telefon +45 / 39 42 42 92 mellem kl. 08:30 og 16:00 fra mandag til torsdag og fredag til kl. 15:30. Du bedes i den forbindelse spørge efter vores reklamationsafdeling. Du kan også skrive direkte til dem på customerservice@buyaport.com

Skulle vi mod forventning ikke kunne blive enige om en løsning sammen, har du mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet ved køb på over 800 kr. Du kan se mere på www.forbrug.dk.


Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan handle på www.graypants.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere det/de bestilte produkt/er til dig. Personoplysningerne registreres hos BUYAPORT aps og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via www.graypants.dk sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og kundeservicemedarbejdere hos BUYAPORT aps har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. 

Oplysninger afgivet til www.graypants.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi kun din e-mail adresse. E-mail adressen videregives ikke til andre.

Som registreret hos www.graypants.dk v/BUYAPORT aps har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til BUYAPORT aps via e-mail customerservice@buyaport.com


Generelle oplysninger
www.graypants.dk ejes og drives af
BUYAPORT aps
Pakhus 47, Sundkaj 7
2150 Nordhavn - Danmark
Telefon: +45 / 39 42 42 92
E-mail: customerservice@buyaport.com
CVR nr.: 37 33 84 43